PETER SCHMEICHEL RUNDEDE 60 åR: SåDAN BLEV HAN FEJRET AF FAMILIEN

The Great Dane” fyldte rundt i weekenden, hvilket blev fejret med familien.

Man må i den grad sige, at fredag fik en kæmpe betydning for hele fodbolddanmark.

Her var der dømt stor fodboldfest, da Danmark hjemme i Parken kvalificerede sig til deres fjerde slutrunde i træk.

Det skete, da Slovenien blev slået med 2-1, hvilket sendte Danmark både op på førstepladsen i gruppen, men også til EM i Tyskland til næste år.

Dagen efter fortsatte festlighederne for Kasper og resten af familien. Den stod nemlig på en fødselsdagsfejring af de helt store, da hans far, Peter Schmeichel, kunne fejre sin 60-års fødselsdag.

En kæmpe legende

Der er ikke mange, der kan sætte en finger på Peters status som en ægte fodboldlegende.

Udover at vinde den famøse “Treble” med Manchester United i 1999 så vogtede Peter selvfølgelig også buret, da Danmark opnåede sit bedste fodboldresultat nogensinde, da EM blev vundet i 1992.

Ikke alene er han den bedste keeper, vi har haft i Danmark, han bliver også af mange set som værende den måske bedste, der nogensinde har været.

Privat er han far til både Kasper og Cecilie Schmeichel, og det var selvfølgelig også dem, han skulle være sammen med på den specielle dag.

Artiklen fortsætter under billedet…

Hyggede med familien

Kort forinden havde Peter nemlig udtalt til Politiken, hvordan dagen skulle fejres.

– Vi laver en frokost på dagen for den nærmeste familie. Der er landskamp dagen inden, så der er chance for, at Kasper kan være med. Laura siger, at hun gerne vil lave mad, og det bliver nok også noget med champagne, øl og snaps, udtalte han for nylig.

Cecilie har da også valgt at markere den store dag med en hyldest til farmand.

På Instagram har hun delt både billeder fra sin egen barndom, og en masse af Peter sammen med børnebørnene.

I opslaget nævner hun også Peters forskellige roller som både far, morfar og svigerfar.

– Stort tillykke med de 60 år. Tak for alt du gør. Love you, skriver hun i opslaget, som du kan se herunder eller HER.

Hvor er det fint.

Lad os ønske Peter Schmeichel stort tillykke med de 60 år i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.

Artiklen Peter Schmeichel rundede 60 år: Sådan blev han fejret af familien blev først udgivet af Newsner Dansk.

2023-11-20T12:11:42Z dg43tfdfdgfd