TIDLIGERE FORMEL 1-STJERNE BRYDER TAVSHEDEN EFTER ALVORLIG OPERATION

Den tidligere Formel 1-kører, Heikki Kovalainen, har efter en livsnødvendig hjerteoperation brudt tavsheden omkring sin kamp for helbredet og sin fremtid inden for motorsporten.

Fra hospitalet i Tampere har han delt en hjertevarm video, hvor han sætter ord på sin tilstand og fortæller, at han har fået et evigt minde med sig; nemlig ar på brystet.

Sådan skriver mediet RTL.

Læs også

Max Verstappen er klar i spyttet: Det kommer aldrig til at ske

Derfor beholdt Max Verstappen sin hjelm på i flere timer efter et løb

Toto Wolff er overbevist: Carlos Sainz skifter til dette hold i 2025

Kovalainen, der kørte i Formel 1 fra 2007 til 2013 for hold som Renault og McLaren, står nu over for en periode, hvor der ikke er meget andet end genoptræning på dagsorden.

Hans aorta (hovedpulsåre, red.) er blevet erstattet med en kunstig del, hvilket var yderst nødvendigt, da det ellers kunne have endt fatalt.

Selvom han havde det dårligt i et par dage efter operationen, så ser den tidligere Formel 1-kører lyst på fremtiden:

"Udsigterne er ganske gode. Der er mulighed for fuldt ud at komme sig og komme i form igen. Tiden vil vise, hvordan det fungerer", siger han.

Den 42-årige motorsportsstjerne står ikke blot over for en fysisk genopbygning, men også den psykologiske udfordring det er at overkomme en så alvorlig operation.

Alt tyder dog på, at han er på rette vej, og at han har alle forudsætninger for at kunne komme tilbage til sit oprindelige udgangspunkt.

Du kan se den omtalte video herunder.

Læs også

Toto Wolff bekræfter: Han er favorit til at afløse Lewis Hamilton

Max Verstappen ryster Formel 1: "Jeg må se, om jeg vil fortsætte"

Max Verstappen indrømmer sin fejl efter Japans Grand Prix: 'Han havde ret'

2024-04-12T07:47:48Z dg43tfdfdgfd