LæGE MED BEKYMRENDE MELDING OM JONAS VINGEGAARD

Det kan vise sig at få store konsekvenser for Jonas Vingegaard, at han var ude for et alvorligt styrt på 4. etape af Baskerlandet Rundt. Det er nemlig ikke sikkert, at han når at blive klar til et af sæsonens største løb.

Der er kun 67 dage til, at der sættes gang i den første etape af årets udgave af Tour de France. Derfor er det et ræs mod tiden for Vingegaard, der både skal komme sig og derefter finde formen igen. Og det har han kun et par måneder til at gøre.

Læs også

Glædeligt nyt for Tadej Pogačar

Husker du, da Kevin Magnussen smadrede Günther Steiners dør?

Det alvorlige styrt kostede ham en punkteret lunge samt brækkede rib- og kraveben. Derfor var han nødt til at være indlagt på et spansk hospital i 12 dage, inden han kunne blive udskrevet og vende hjem.

Hvis man spørger Mads Münster Karlsson, der er læge hos Team Danmark, så ser det ikke godt ud for Vingegaard. Han siger, at han er bange for, at den danske Visma-rytter ikke når at blive klar til Tour de France.

"Jeg håber, at han bliver klar, men jeg er bange for, at han ikke når det. Visma har udtalt, at han kun kører, hvis han er 100 procent klar, så de næste ti dage bliver afgørende. Jeg tror først, at han er på landevejen om 2-3 uger fra nu af," siger han ifølge B.T.

"Vi kender fortsat ikke meget til skadens omfang, men jeg kan have min tvivl om, han når op på det niveau, han ellers havde haft. Går der ti dage, inden han kan træne ordentligt igen, er der gået fire uger. Er han derimod snart på cyklen igen, så er chancen større."

Der har ikke været mange meldinger fra Team Visma - Lease a Bike efter styrtet. Derfor vides det heller ikke, hvad planen er for hans genoptræning - og om holdet i det hele taget selv forventer, at han bliver klar til at deltage i Tour de France senere på året.

Læs også

Trist nyt for Jonas Vingegaard: Afstanden er blevet større

Nu bliver det evigt stillede spørgsmål om Jonas Vingegaard besvaret

2024-04-24T07:37:27Z dg43tfdfdgfd