KEVIN MAGNUSSEN JUBLER: DET ER VIRKELIG SUPER

Kevin Magnussen var tidligt søndag morgen dansk tid i aktion i Melbourne, hvor han kørte Australiens Grand Prix. Det var en god succes for den danske racerkører, da han kørte sig til de første point i denne sæson.

Han kunne også glæde sig over, at det blev til point til hans holdkammerat Nico Hülkenberg. Den tyske kører klarede sig en kende bedre, da han sluttede på 9.-pladsen.

Læs også

Fernando Alonso skader professionel tennisspiller ved Australiens Grand Prix: Paramediciner måtte tilkaldes

Kevin Magnussen åbner op efter kvalifikation: Det skulle vi ikke lykkes med

"Tre point til teamet. Meget vigtig dag. Det er virkelig super. Jeg synes, at vi gør det godt. Jeg er lidt uheldig med timingen af den første safety car, hvor et par stykker kommer foran mig - Nico (Hülkenberg, red.) blandt andet," sagde han til Viaplay ifølge Ritzau.

Det er lang tid siden, at Haas har haft så meget at glæde sig over. Det var nemlig første gang siden juli 2022, at begge biler sluttede på en pointgivende placering.

I lang tid så det ud til, at Alexander Albon skulle forhindre Magnussen i at rykke frem i feltet. Hen mod slutningen af løbet, fandt danskeren et hul, som han udnyttede til at overhale Williams-køreren. Dette var nok til at sende ham op på en 11.-plads.

I sidste ende var det Mercedes-kører George Russell, der sørgede for, at det blev til danske point. Med fire omgange tilbage var han ude for en alvorlig ulykke, der betød, at han måtte udgå. Dermed rykkede Magnussen ind i top-10.

Nu kan Magnussen se frem til en lille pause, inden det er tid til at sidde bag rattet igen. Han og resten af feltet skal køre i Japan om to uger.

Læs også

Ikke sket for Kevin Magnussen i 10 år: Det er frustrerende

Rygterne har svirret: Nu taler Max Verstappen dem ned

2024-03-24T18:09:06Z dg43tfdfdgfd