JONAS VINGEGAARD BRYDER TAVSHEDEN: UDTALER SIG OM FREMTIDSUDSIGTERNE FOR TOUR DE FRANCE

Jonas Vingegaard er endelig tilbage på cyklen efter fravær på grund af en alvorlig ulykke, der skete under 4. etape af Baskerlandet Rundt i begyndelsen af april.

Det blev bekræftet i en netop offentliggjort video fra Visma - Lease a Bike.

Læs også

Jonas Vingegaards rival så det voldsomme styrt ske: Nu bryder han tavsheden

Det skriver TV 2 Sport.

I videoen udtrykker Vingegaard sin glæde og lettelse over igen at kunne cykle på åbne veje.

"Det er første gang, jeg er tilbage på cyklen. Og det er rart endelig at kunne køre normalt igen på vejene", siger Vingegaard i videoen.

"Jeg ser frem til at tage det næste skridt. Jeg har det godt. Det bliver bedre dag for dag. Jeg har stadig nogle ting, jeg skal komme mig fra."

Vingegaard-lejren har været forholdsvis tilbageholdende med offentlige udtalelser siden sit styrtet i Baskerlandet Rundt, som fandt sted i starten af april, hvor danskeren pådrog sig alvorlige skader, herunder brud på kravebenet, flere ribben og en punkteret lunge.

Han var indlagt på et hospital i Nordspanien i 12 dage og mistede værdifulde træningsdage.

Til trods for udfordringerne, herunder at have misset forberedelsesløbet Critérium du Dauphiné og flere højdetræningslejre, har Visma-holdet bekræftet, at Vingegaard stadig er deres Plan A for Tour de France.

Tour de France begynder den 29. juni, og alle øjne vil være rettet mod Vingegaards præstation og helbred, når han forhåbentlig står på startstregen.

Se den omtalte video herunder.

Læs også

Jonas Vingegaard fik besøg fra Pogacars UAE hold på hospitalet: Havde denne særlige besked med

2024-05-07T11:39:51Z dg43tfdfdgfd