"HVIS MERCEDES ER KLOGE, Så HENTER DE KEVIN MAGNUSSEN"

Formel 1-rygterne løber stærkt for tiden.

Blandt andet har Viaplay-journalisten, Luna Christofi, afsløret, at den danske kører, Kevin Magnussen, er i øjeblikket i dialog med flere hold omkring en kontrakt for den kommende sæson.

Sådan skriver TV 3 Sport.

Læs også

Toto Wolff sagde disse ord til Hamilton, efter briten blev solgt som stanglakrids

Det er ikke nogen hemmelighed, at Magnussen har haft en rodet sæson.

Den danske stjerne er ikke langt fra at blive udelukket, og som om det ikke var nok, så har han kun formået at skrabe ét point til sig.

Da Magnussens nuværende kontrakt med Haas udløber, når den igangværende sæson er ved vejs ende, ser hans fremtid i Formel 1 usikker ud.

Dog lader det ikke til, at danskerens eneste chance for et sæde i næste sæson ligger hos Haas.

I et indslag på Viaplay fortæller Luna Christofi, at han er i dialog med andre Formel 1-hold for at sikre sig en plads i næste sæsons line-up.

"Han ved jo godt, at det ikke står sikkert skrevet, at han kan blive hos Haas. Han har selvfølgelig også talt med andre teams. Det er man simpelthen nødt til at gøre", siger hun.

Mercedes?

Mens Luna Christofi ikke kommer med noget bud på, hvor Magnussen kan ende, så holdet det indiske Formel 1-magasin, CHEQUERED FLAG, sig ikke tilbage.

I et opslag på X opfordrer de nemlig Mercedes til at hente danskeren:

"Hvis Mercedes er smarte, skal de træffe et svært valg. Faktisk skal Toto (Wolff, red.) gøre det. Få Kevin Magnussen på det tomme sæde. Mercedes har brug for en racer af hans kaliber. Yderst dygtig, hensynsløs, frygtløs og nådesløs. Ikke Kimi Antonelli. Han er tydeligvis ikke klar. Ikke endnu i hvert fald!", lyder det.

Kun tiden vil vise, om Magnussen skal køre for et af verdens største teams i næste sæson - eller om han overhovedet vil være at finde i Formel 1.

Herunder kan du se det omtalte opslag.

Læs også

Kevin Magnussen bryder tavsheden efter katastrofe: "Lige nu er det hele lidt uklart"

Formel 1-legende er sikker: Carlos Sainz kan kun vælge mellem disse 2 hold

2024-06-13T14:55:58Z dg43tfdfdgfd