FENERBAHCE VIL HENTE UNITED-STJERNE - MEN HAN øNSKER IKKE AT SPILLE FOR JOSé MOURINHO

Den tyrkiske klub Fenerbahce planlægger at deltage i kampen om at hente Mason Greenwood, men han er ikke interesseret i at arbejde sammen med Jose Mourinho.

Manchester United-angriberens fremtid er usikker, da hans lejeaftale hos den spanske klub Getafe er udløbet. Flere unavngivne Premier League-klubber har udtrykt interesse i at hente den den unge profil, der tjener omkring 660.000 kroner om ugen.

Læs også

Derfor må Mbappe ikke køre i den BMW, han har fået af Real Madrid

Kasper Hjulmand slår fast: Stjerne kommer ikke til at starte

Derudover er flere europæiske klubber, herunder Barcelona, Atletico Madrid, Borussia Dortmund, Napoli og Juventus, også interesserede i ham.

Og få dage efter, at hans tidligere Old Trafford-chef Jose Mourinho overtog rollen som manager, meldte Fenerbahce sig ind i kampen om at hente den kontroversielle angriber. Hvis han skal forlade United, kræver det, at der kommer et bud på omkring 440 millioner kroner.

"Fenerbahce er interesseret i Mason. De ved, han er en kvalitetsspiller og mener, at Mourinho som manager kunne være en attraktiv mulighed for ham," sagde en kilde til The Sun.

Mourinho har tidligere arbejdet sammen med Greenwood og gav ham en chance i sin tid som manager i Old Trafford. I 2018 valgte den 61-årige portugiser den dengang 16-årige Greenwood til klubbens preseason-turné i USA.

Den tidligere United-midtbanespiller Nicky Butt har fortalt, hvordan Mourinho identificerede Greenwood som en fremtidig stjerne til førsteholdet, da han var blot 15 år.

"Han spurgte: 'Hvem er denne knægt Greenwood?', da Mason var 15 år. Han sagde: 'Tag ham med til træning med os', og jeg sagde: 'Det kan vi ikke, fordi han er i skole'," sagde Butt, der arbejdede for Uniteds akademi, da Mourinho var United-træner mellem 2016 og 2018.

Læs også

Thomas Frank scorer kæmpe job i England

Medie med chokmelding: Cristiano Ronaldo kan være på vej til et af Europas bedste hold

2024-06-09T09:10:24Z dg43tfdfdgfd