FAKTA: FC KøBENHAVN VAR LANGT FRA GULD I VINTERPAUSEN

FC København fik en forfærdelig start på sæsonen og tabte seks af sine første ti kampe i Superligaen.

Siden blev Jess Thorup fyret, og Jacob Neestrup rettede skuden op. Især slutningen af efteråret og starten på foråret blev afgørende for FCK's 15. mesterskab.

Herunder følger seks nedslagspunkter i sæsonen:

* 20. oktober: FC København fyrer Jess Thorup og erstatter ham med Jacob Neestrup efter en meget skuffende start på sæsonen. FCK har tabt seks kampe og har blot 17 point for 13 kampe på syvendepladsen. FC Nordsjælland fører Superligaen med 25 point.

* 13. november: FC København slår AGF 2-0 ude i sidste kamp inden vinterpausen. Under Neestrup har FCK hentet 10 af 12 mulige point og er rykket op på tredjepladsen. FC Nordsjælland er dog stadig otte point foran FCK.

* 2. april: FC København vender 0-1 til 2-1 mod FC Nordsjælland. Efter seks sejre i træk i foråret er FCK nu to point foran FCN efter 23 runder og på guldkurs.

* 8. maj: FC København taber 2-3 i Farum, og efter blot én sejr i fem kampe er FCK igen på andenpladsen. FCN, der også har haltet, har 50 og FCK 49 point med fire runder tilbage.

* 14. maj: Trods en lang stribe fravær på grund af skader og karantæner vinder FC København 3-1 på Brøndby Stadion. FC Nordsjælland spiller 1-1 hos AGF, og FCK fører nu med ét point inden de sidste tre runder.

* 29. maj: FC København vinder 2-1 i Viborg og tager sin tredje sejr i træk. FC Nordsjælland taber senere 1-4 i Brøndby, og FCK er dansk mester for 15. gang.

Kilder: superstats.dk og Ritzau.

/ritzau/

2023-05-29T18:11:22Z dg43tfdfdgfd